Stadig meget søskendekærlighed

 

Det bliver meget børnevante hundehvalpe :-)

 

 

 

27/5

8/5 Verden uden for hvalpekassen begynder at blive lidt

spændende.

 

8/5 - de sover stadig helt tæt i en bunke

Lucca trænger til en omgang med børsten og et bad.

 

 

 

Rullepølserne i en solstråle

 

 

En træt hundemor med fødsel hår.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sidste års (2012) hvalpe

 

 

6/5 - Afskeden time nærmer sig og det bliver vist ikke helt nemt!

 

2/5 - Bunkehygge i haven

 

2/5 Fodring

 

2/5 - luk os ud!

 

d. 28/4

 

Fredagshygge foran fjernsynet.

 

Sigurds hvalp - den sidstefødte.

 

 

Hvalpefodring

Hvalpehygge i solen

 

Hvalpegård indviet

 

Ny hvalpegård

 

1/4 - Det bliver ikke nemt når denne lille han engang skal flytte hjemmefra.

Eller når tæven her skal.

 

 

 

D 25/3-12

22/3 - søskende kærlighed

D 20/3

D. 20/3 - en træt mor

 

Alt ånder fred og ro igen i hvalpekassen

 

Opblokningen er igang

Lucca med hendes hvalpe

 

 

   

 

 

 

Vi har fået hvalpe

 

8/6-2013

Det lakker mod enden og der er nu kun 1 uge til de tre hvalpe forlader os.

Nu hvor vi har droppet at forsøge at holde dem inde i løbegården er der noget mere ro over dem. De render for det meste rundt i køkken/alrum og stue hvor vi har åben dør til et aflukket område af haven, men står der en dør på klem et sted går de gerne på opdagelse.

 

2/6-2013

Det er nu vi kan huske hvorfor vi var i tvivl om hvorvidt vi skulle have hvalpe igen :-) De er alle meget aktive og meget tidligt vågne om morgenen så vi kommer ud af sengen omkring kl 5 med hvalpe som er så klar på stimulering.

Lille Mille/Mynte er meget aktiv og angriber sine brødre ved hver given lejlighed. Når Balthazar springer ud af hundegården er der ingen i familien der er i tvivl om at han er ude for Mille hyler op over den åbenlyse uretfærdighed at han nu er ude og hun er inde.

Balthazar er stadig den største og hvor vi før synes han var den vildeste er han nu blevet slået af sin søster. Han er udbryderkongen og kan ikke holdes inde. Både Balthazar og Ludvig er meget stille og rolige - de vil selvfølgelig gerne lege men falder hurtigt til ro når der ikke lige sker noget hvor Mille er lidt mere aktiv (med lyd på) Ludvig er meget stille og rolig og pt nok den mest selvstændige - han kan sagtens ligge sig for sig selv og følger ikke hele tiden de andre.  Det meste af tiden render de dog rundt i hele huset for de gider bare ikke være i hundegården. Det har jo været dejligt varmt så døren ud til står åbent og de er alle tre rigtig gode til at gå udenfor når de skal lave stort og småt så de skal nok blive hurtigt renlige - vi gør i hvert fald vores for at de hurtigt får gode vaner.

 

27/5-2013

Beklager at der har været lidt langt mellem nye billeder - har lige haft lidt travlt - forsøger, indtil videre uden held, at få oploadet nogle små videoklip - måske det snart lykkes.

Der er meget gang i hvalpene når de er vågne - de tumler rundt og er supernuttede og så går de omkuld i et par timer. De nyder at komme ud i haven og har fundet ud af at græs er godt at tisse på.

 

22/5-2013.

Alle hvalpene er nu reserveret og vi er sikre op at de kommer til nogle dejlige familier.

 

19/5-2013.

Vi er nu kommet lidt ovenpå igen efter vi mistede den lille Chili hvalp. Det har altså været hårdt for både Lucca, børnene og ikke mindst mig - kommer til at holde så frygtelig meget af de små kræ. Nu har både Lucca og de andre hvalpe vænnet sig til at de er en mindre. Vi håber at familien der havde reserveret Chili har fundet en anden skøn hvalp et andet sted.

Hvalpene er nu meget livlige og idag skal vi have etableret den store hvalpe/løbegård midt i vores alrum. De er begyndt at få opblødt hvalpefoder og drikke vand. De kommer også med ud på terassen og græsplænen og leger og nyder at få nye oplevelser. Der sker rigtig meget fra dag til dag i øjeblikket.

 

11/5-2013.

En enig familie har besluttet at Herkules og Balthazar skifter navne - alle syntes bare at det passede meget bedre på hundene og indtil de bliver chippet er det jo muligt.

 

8/5-2013.

Så begynder der at ske lidt i hvalpekassen - de er så små begyndt at gå rundt på usikre ben, bide lidt i hinanden og være lidt mere vågne.

 

2/5-2013.

Stadigvæk meget roligt i hvalpekassen. Hvalpene er nu så småt ved at åbne øjenene og vi har givet dem navne (det er vi nødt til for at få dem registeret men det står selvfølgelig hvalpekøberne frit for at ændre det -Lucca hedder feks Flora i sin stambog). Lucca fælder helt enormt og ligner noget der er løgn. Så snart hvalpekøberne har været på besøg bliver Lucca klippet for efter sådan en fødsel er pelsen ikke meget værd.

Billeder med øjne og navne er under fanen hvalpe 2013 - bemærk hvor flot pigment de allerede har med snart helt sorte næser.

 

 

27/4-2013

Det hele går stille og roligt. Hvalpene sover og spiser og Lucca forlader dem i lidt længere tid ad gangen og vil nu igen gerne med ud og gå korte ture.

Pigementer er så småt ved at komme på deres næser - specielt på de to med sorte aftegninger i hovedet.

Derudover tænker vi på navne - vi skal jo have anmeldt fødslen indenfor 3 uger hvor de også skal have deres stambogsnavn.

 

23/4 - 2013

Idag har vi været ved dyrlægen og få tjekket mor og hvalpe. Alt er som det skal være. De tager også alle fire pænt på hver eneste dag. Lucca er selvfølgelig mest i hvalpekassen men hopper nu også op i sofaen til os andre.

 

21/4-2013

Alt ånder fred og ro i hvalpekassen og de små hvalpe spiser på livet løs.

Jeg har oprettet en fane "Hvalpe 2013" hvor der er langt billeder af de små pus.

 

20/4-2013 kl 20.30

Så er fødslen vel overstået. Det blev til fire hvalpe - to tæver og to hanner. Den mindste er 160 g og den største 190 g.

Jeg har skrevet til de familier der er skrevet op til en hvalp.

Billeder må lige vente til imorgen. Lucca viger ikke fra deres side så det er svært at komme til med kameraet og derudover trænger jeg meget til at se dyner nu :-)

 

 

20/4-2013 kl 16.15

Så er fødslen igang - på ti minutter er der kommet tre hvalpe - to tæver og en han. Sidste gang kom hvalpene dryppende over flere timer så vi venter spændt om der er flere på vej.

 

20/4-2013 kl 11.15

Nu er det snart nært forestående - Lucca's opblokningsfase startede i går aftes og jeg har været oppe hos hende hele natten. Hun er meget urolig, halser og vandrer rundt og kan ikke finde ro. Vandet er dog endnu ikke gået og endnu ingen rigtige veer så det varer nok et par timer inden den første hvalp viser sig.

 

19/4-2013

Så er det i dag Lucca har termin. Ingen tegn i sol og måne på nært forestående fødsel. Et tegn skulle være at hun gik fra maden og det gør hun så absolut ikke - stadig altædende og meget sulten og hvis det ikke var for aktiviteten i maven ville jeg tro hun blot var blevet fed. 

Selvom jeg er på arbejde er Lucca konstant overvåget af de tre lockoutede børn som spændt følger hendes mindste bevægelse.

 

9/4-2013

Lucca er tyk og altædende pt.

 

20/3-2013

Lucca er meget træt og sover en del så vi regner med at det er ganske vist at vi medio april får hvalpe :-)

 

 

22/2-2013 - Lucca er i den forgangne uge blevet parret tre gange med skønne Bastian så nu venter vi i spænding på hvad der er kommet ud af det.

 

14/5

Alle hvalpene er rejst hjemmefra og vi er så småt ved at vænne tilbage til hverdagen - men for pokker hvor jeg savner dem! Lucca har ikke virket særlig påvirket men idag da jeg sad og så et lille videoklip med hvalpene, og hun kunne høre et lille piv, for hun hele huset rundt og ledte - så fremover skal jeg vist se videoklip uden lyd for at mindske hendes savn.

Sætter meget pris på alle tilbagemeldinger om hvordan det går mine små pus og dejligt at høre at de allerede er faldet så godt til i deres nye familier. Hvis vi nogensinde skal have hvalpe igen  - og det tror jeg alle vist alle i familien synes vi skal - så beholder vi altså en hvalp selv.

 

6/5

Vi har haft besøg af hvalpenes far (og ejere). Hyggeligt at se dem igen. Bastian fik set sit afkom men var dog mest interesseret i moren, som dog var noget mere afvisende en sidst de to mødtes.

Se billeder under aktuelle hvalpe

 

2/5

7 uger gamle - åh nej, kun en uge og et par dage tilbage! Tror altså vi kommer til at fælde nogle tårer når de små pus rejser fra os.

Har helt glemt at fortælle hvor meget de vejer - de bliver vejet hver uge. Nå, men Simba vejer 1600g, Chili 1375g, Kimi 1550g og NN 1500g.

Om præcis en uge skal de til dyrlægetjek, chippes og vaccineres. De kan nu spise hvalpefoder som ikke længere er opblødt i vand - opbløder dog stadig noget af det for at undgå hård mave. I øjeblikket er de i haven så snart vi kommer hjem og resten af dagen. Både Kimi og Chili har fundet ud af at komme over hegnet i løbegården inden døre så de kommer lidt ekstra omkring.

Her er lige et par videoklip - måske det skal ses uden lyd så man ikke høre mig irrettesætte ungerne ind over - men med fire unger og fire hvalpe må der altså multitaskes lidt

http://www.youtube.com/watch?v=Fkp_9UtVCEc&feature=channel&list=UL

http://www.youtube.com/watch?v=T8FJ5kWPjpo&feature=channel&list=UL

 

 

28/4

Når desværre ikke at opdatere herinde så ofte som håbet - hvalpene tager meget tid men da de er så søde og sjove gør det ikke noget. De drøner rundt og slås, angriber alle fødder og elsker at være ude i haven og lege.

 

22/4

I denne weekend har vi haft besøg af to hvalpefamilier - vældigt hyggeligt. Tror godt de/I kunne se at der var sket rigtig meget med hvalpene som er meget livlige nu. Lige nu her søndag aften er de dog meget trætte efter dagens besøg.

I løbet af næste uge regner vi med at få besøg af den stolte far, Bastian, og hans familie - glæder os til at vise hvalpene frem.

 

16/4

Hvalpene spiser nu hvalpefoder der er opblødt og de elsker det. Her i weekenden har de været med ude i gårdhaven og på græsplænen og de nyder at gå på opdagelse men bliver dog inden for få meter af os hele tiden. De har fået en noget større hvalpegård hvor de bedre kan boltre sig. Weekenden har også stået på en del gæster med børn så hvalpene er blevet kælet, beundret og nusset rigtig meget. Der er nye billeder her og under aktuelle hvalpe.

Og her er et lille videoklip http://www.youtube.com/watch?v=o4h2Sv3fiQA&feature=youtu.be

 

 

11/4

Hvalpene er nu 4 uger og bliver mere og mere livlige og leger rigtig meget hvorefter de falder omkuld i en klump og sover. De er så sjove og kære nu og deres små haler logrer løs hele tiden. Der er lagt nye billeder under både hvalpe og aktuelle hvalpe og som I kan se er hvalpene rigtig meget i børnehænder.

Imorgen begynder vi at give dem opblødt hvalpefoder. De vejer alle lige under 900 g og selvom man med øjet synes man kan se forskel i størrelse kan det altså ikke rigtig ses på vægten.

 

 

7/4

Her er et par små videoklip af hvalpene der leger

http://youtu.be/cdOTF1-kS7E

http://youtu.be/opJNBh32KxM

 

 

6/4

Alle hvalpene er nu afsat og vi føler os rigtig sikre på at de alle skal til nogle rigtig gode familier.

Der bliver mere og mere liv i hvalpekassen - de leger og bider i hinanden og bliver derefter så trætte at de falder i søvn ovenpå hinanden. Lucca er ikke længere så meget i kassen og idag havde vi hende også med ude på en lidt længere tur - men der blev godt nok trukket noget i snoren på vej hjemad - hun vil helst ikke alt for langt væk.

 

2/4

Vi har haft besøg af af den første hvalpekøber familie og er sikker på at den hanhund de valgte får et dejligt og kærligt hjem.

Alle fire hvalpe er så småt begyndt at gå og også begyndt at lege lidt med hinanden. Nye billeder flere steder rundt på siderne.

 

27/3

Så fik de så småt små øjne - se billeder under aktuelle hvalpe

 

25/3

Alt vel  - ingen øjne endnu men det kan nu ikke vare længe. Nu hvor Lucca går mere fra kassen kan vi forsøge at få pelsen ordnet lidt - men sådan at blive mor gør godt nok ikke noget godt for frisuren - men det kender jeg jo godt selv :-)

Tror Lucca ender med en korthårsfrisure (blive hvalpeklippet så pelsen er 5 cm lang over det hele) når dette engang er overstået.

Flere nye billeder under aktuelle hvalpe.

 

 

22/3

Lucca begynder at forlade hvalpekassen lidt mere - er dog fluks tilbage ved hvert lille pip. Hvalpene begynder at kravle lidt mere rundt og ruller også rundt. Vi glæder os til at se deres øjne som de måske åbner her i løbet af weekenden.

 

20/3

Ikke så meget at berette - alle har det godt - Lucca trænger efterhånden gevaldigt til en tur med børsten - at ligge der med hvalpe hele dagen er noget der får pelsen til at filtre gevaldigt! Der er nye billeder under aktuelle hvalpe.

 

18/3-2012

Lucca har været noget stresset og forsøgt at flytte hvalpene. I morges da jeg kom ind i stuen - hvor hvalpekassen står - lå Lucca og de fire hvalpe i sofaen! Hun har sågar forsøgt at flytte dem ned under børnenes senge - som om der var ro der! Men hun kan jo godt lide at hænge ud på børnenes værelser så måske der er noget tryghed der

Der har nok været for meget uro omkring hende så nu er stuen stilleområde og kun for familien. Kassen er også flyttet så man ikke længere kan se den fra alrummet. Ingen rører ved hvalpene udover mig som vejer dem - og tager et billede - når Lucca er ude og tisse og der er igen faldet ro over Lucca. Hvalpene har det fint - de vejede alle mellem 170-180 g da de blev født og er alle nu oppe over 250 g - den tykkeste, som er den hvide hanhvalp, er over 330 g - så Lucca har ihvertfald fint med mælk

 

16/3-2012

Alt går bare så fint - hvalpene og Lucca trives, og hvalpene tager på i vægt. Deres snuder er så småt begyndt at få farve  - en han havde det nu allerede fra fødsel.

Der ligger nye billeder fra idag under fanen Aktuelle hvalpe.

 

15/3-2012

Fødslen er vel overstået - 3 hanner og 1 tæve. Lucca klarede det så flot og hvalpene er bare så kære. Lucca viger ikke fra deres side og holder meget øje med hvad jeg laver da jeg løftede hvalpene op for at veje dem.

Her til formiddag skal vi jeg ned og have både mor og hvalpe tjekket hos dyrlægen - alt ser dog fint ud.

Under fanen hvalpe ligger der billeder af hvalpene.

 

 

14/3-2012 kl 17.15

 

Lucca må have hørt at det skulle være idag for nu er opblokningen er i fuld gang - så inden for det næste døgn skulle vi gerne have fået hvalpe!

 

14/3-2012

 

Idag er det 63 dage siden første parring - dvs. "termin". Der er dog ikke rigtig nogen tegn på at det er lige oppe over. Lucca er træt og besværet og sover det meste af dagen men hun er stadig meget glad for sin mad og man siger jo ellers at de går fra maden når det er lige oppe over. Nå, men ud kommer de vel på et eller andet tidspunkt - Lucca er ihvertfald hele tiden overvåget så vi risikerer ikke at gå glip af det.

 

 

7/3-2012

 

Lucca bliver tykkere og tykkere for hver dag der går. Vi kan sagtens mærke de små hvalpe tumle rundt inde i hendes mave og fødekasse står nu også klar. Om en uge har Lucca "termin" så nu er vi snart ved at være derhenne hvor det kan ske når som helst - glæder os så meget. Lige så snart det er sket skal vi nok sørge for at skrive til alle jer der har kontaktet os omkring hvalpene.

 

17/2-2012

 

Lucca viser nu tydelige tegn på at der er noget i vente. Hun er stadig meget træt og gider kun gå korte ture. I weekenden skal vi igang med at bygge en hvalpekasse til hende så hun kan vænne sig til den. Derudover skal Lucca nok også lige have et sidste bad inden hvalpene kommer

 

24/1 - 2012

 

Lucca er meget træt så mon ikke der er noget under opsejling?

 

 

16/1-2012

 

Lucca er blevet parret tre gange med Bastian så vi håber meget på at der kommer hvalpe i midten af marts måned