Lucca's mor og far, Molly og Malthe fra Kennel Cotongallery

 

 

Lucca's mor, Molly

 

 

Lucca's far Malthe

 

Om Lucca

 

 

 

Lucca er fra april 2010 og kommer fra Kennel Cotongallery.

Her til venste kan du se billeder af Lucca's mor og far, Molly og Malthe.

 

Inden vi fik hund havde vi en del overvejelser omkring det at få hund igen. Vi havde tidligere haft en beagle og selvom det var en skøn hund var den også ret krævende. Vi læste en del om Coton hunde og den race lød næsten for god til at være sand - lige bortset fra det med pelsplejen.

Men efter at have fået Lucca i huset er alle vores betænkeligheder gjort til skamme. Lucca er den nemmeste, sødeste og kærligeste hund. Hun er super børnevenlig, altid legesyg hvis der er nogle der vil lege og elsker at komme med til skov og strand.

 

Lucca kommer for det meste med familien alle steder og hun er aldrig et problem - ligger sig bare ned og slapper af - helst ovenpå et par fødder. Og pasning er aldrig et problem - ihvertfald kun for dem der skal passe - for de skal ofte vente på at det bliver deres tur da der er mange om budet.

Pelsen er jo lidt et arbejde. Da Lucca var knap et år og skiftede fra hvalpepels til voksenpels havde vi problemer med at holde pelsen og endte med at få hende klippet. Men nu efter pelsen er vokset ud igen er det ikke det store arbejde - hun bliver børstet ca 1 gang om ugen og det tager ikke så lang tid. 4-5 gange om året kommer hun  i bad.

 

Lucca har været udstillet en enkelt gang for at blive avlsgodkendt idet dette var et krav indtil januar i år. Udstillinger er nok ikke lige os og samtidig lever Lucca en liv hvor hun både hopper i vandet om sommeren og kommer i skoven tit så at holde hende i udstillingsparat pels, synes vi ville være synd.